En af glæderne ved at arbejde på en uddannelsesinstitution er, at man opsparer afspadering, så man har fri i alle skoleferier. Det er dejligt, når man har skolesøgende børn men også dejligt at rent egoistiske grunde.
Jeg har nu en lille uges tid haft ferie sammen med mine børn. Tiden bliver i vores familie brugt til især at holde fri fra vores hverdag, hvor vi som mange andre familier kører i et mere eller mindre stramt tidsskema.
Ferien har indtil videre budt på feriebesøg for de to yngstes vedkommende, biografbesøg for mor og yngstebarn, rengøring, håndarbejde samt bare det at gøre lige det, man har lyst til.
En ting var dog vigtig for os alle. Min søde kæreste, som i en uges tid har været i Ungarn, kom tirsdag i denne uge hjem. Vi mødte glade op i lufthavnen for at afhente ham, og gensynsglæden var heldigvis gengældt.
En anden stor ting skete i yngstebarnets liv. Hun fik af sin kusine og dennes kæreste en "build-a-bear", "bamsen" var en pink kat. Aldrig har jeg set hende så glad. Og når man så ovenikøbet er så heldig, at denne kusine også er temmelig kreativ og i forvejen havde syet fire kjoler (her i blandt en brudekjole), ja så ville glæden ingen ende tage.
Nu ved vi da alle, hvad yngstebarnet har på ønskesedlen til jul: tøj og ting til prinsesse Kitty, som den pinke kat er døbt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Næææææh, her leges sørme med layout. SPÆNDENDE!!
Lyder godt nok som om I har en fantastisk ferie deroppe nordpå. Lovely! ;-)
Nåh, jeg siger som anr-kultur, at sådan en vendelbo da bliver mere og mere modig - begynder at lave nyt layout - flot! Hvad skal det ikke blive til :-)
Lyder som god efterårsferie - og yngstebatn har fået nyt til den del af hende der er en lille prinsesse!
Send en kommentar