Sport er sundt

Ja, vi skal jo til det: Skrive om sport.

Som man kan se under det, der står om mig, elsker jeg sport. Ikke at udøve det, nej nej, hu ha da... Nej, at SE sport er noget af det bedste, jeg ved. Og jeg tror, at mange indlæg på denne blog kan komme til at omhandle sport.

I morgen skal jeg ud og se mit største idol indenfor sport: en flot ung 16 årig rødhåret knægt, som spiller fodbold. Ikke et "Michael Laudrup-talent" men en spiller, som leverer en god gedigen indsats hver gang uanset, om han spiller i forsvar, midterbane eller angreb.

Han kan i mine øjne ikke lave noget forkert på en fodboldbane, jeg tror ikke helt, træneren er HELT enig med mig.......

Inden nogle læsere sidder og bliver forarget over, at en gammel kone som mig sidder og savler over en 16 årig og straks tænker uartige tanker, skal jeg måske tilføje, at den 16 årige er mit ældste søn.

Jeg har nu haft den fornøjelse at følge ham i næsten alle hans kampe, siden han startede med at spille fodbold som 5 årig. Det er, mens de er små, en selvfølge, at de elsker at forældrene er med for at se dem spille bold. Men det giver en klump i halsen og en bunke stolthed i brystet, når han som 16 årig stadig siger, lige inden han kører afsted til kamp: Mor, du kommer vel og ser mig?

Og jeg bilder mig ind, at det ikke er af ren egoisme, han siger det, som han sikkert gjorde, da han var 6 og 7 år.

Nå tilbage til sporten, det var jo det, som indlægget skulle handle om: I morgen skal sidste kamp i turneringen spilles. Nummer 1 og nummer 2 tørner sammen. "Mit" hold er 2'er og SKAL vinde for at blive vinder af turneringen. Oveni er det "ærke-rivalerne" fra nabobyen, så de skal pr. definition have klø uanset hvad. Jeg tror, alle os, som møder op til denne kamp, får en kæmpe oplevelse, vi bliver forhåbentlig vidne til en rigtig "herre" kamp. Og jeg skulle da kende mig selv rigtig dårligt, hvis I ikke bliver belemret med resultatet af kampen i et senere indlæg.